Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

STOR AFSLØRING: Liverpool vil ikke sælge stjerne

Af Alexander Walther Petersen
02.07.2025 Kl. 09:02

Liverpool er midt i et hektisk transfervindue, hvor fokus ikke kun er på nye indkøb, men også på en betydelig udrensning af truppen.

Merseyside-klubben forbereder sig på at sige farvel til flere store navne for at finansiere Arne Slots ambitiøse planer og frigive lønbudget.

Darwin Núñez forventes at skifte til Napoli, selvom der stadig er uenighed om prisen.

I samme moment kan Jarell Quansah snart kalde sig for Leverkusen-spiller, hvor englænderen får en bemærkelsesværdig tilbagekøbsklausul.

Ibrahima Konaté har afvist en forlængelse, hvilket åbner døren for et skifte til Real Madrid i 2026, der øjner en mulighed for at lave en Trent Alexander-Arnold 2.0. Også Harvey Elliott kan være på vej væk, med interesse fra Chelsea, Brighton, Fulham og West Ham.

Nu er der nyt om Luis Diaz, der i den frad er en eftertragtet spiller i dette transfervindue.

– Liverpool har afvist en henvendelse fra Bayern München om Luis Diaz.

– Bayerns sportsdirektør Max Eberl har fået at vide, at den 28-årige ikke er til salg.

– Diskussionerne er ikke kommet videre siden, skriver Sky Sports-journalisten Lyall Thomas onsdag morgen.

Der har længe florereret rygter om, at FC Barcelona er varme på at hente den colombianske landsholdsspiller denne sommer, men de spanske mestres tilnærmelser er ligeledes blevet afvist indtil videre.

Andetsteds forlyder det, at Newcastle accepterer et kæmpe transfernederlag til Liverpool.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce