Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem klubber Christian Eriksen kan skifte til

Af Morten Jørgensen
01.07.2025 Kl. 19:29

Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen skal på klubjagt denne sommer, og der er mange rygter om midtbanespilleren. 

Gennem mange måneder har det været forventet, at han ikke ville få forlænget sin kontrakt med Manchester United, og at han derfor skulle finde sig en ny klub denne sommer. 

Det har ført til masser af rygter om blandt andre OB, Brentford, Mallorca og sågar også Tottenham. 

Indtil videre har han kun afvist, at han skal hjem til Superligaen eller har lyst til at tage til enten Saudi Arabien eller USA, fordi afstanden dertil er stor. 

Men hvor skal han så hen?
Det er der ikke rigtig nogen, der ved lige nu – måske gør Christian Eriksen ikke engang selv lige nu. 

Men rent spilletypemæssigt vil han måske passe godt ind i spansk fodbold, og det har fået Tipsbladet til at spørge fodboldkommentator Morten Glinvad til råds. 

Morten Glinvad har i årevis fulgt den spanske liga meget tæt, og han er nu kommet med fem bud på klubber, der kan være interessante for Christian Eriksen. 

Hvis jeg skal nævne nogle klubber, vil jeg sige, at Villarreal, Real Betis, Celta Vigo, Real Sociedad og Girona kunne være spændende. 

– Det er nogle klubber, som vi har en forventning om skal ligge længere oppe i tabellen, og som har en tradition for at spille en slags fodbold, som Eriksen kan passe ind i, siger Morten Glinvad. 

Hos Danske Spil er der mulighed for at oddse på, hvor den danske landsholdsspiller spiller i den kommende sæson. 

Lige nu er Ajax bookmakerens favorit til at hente danskeren. Den hollandske storklub giver således pengene 3,5 gange igen. 

Der er odds 5 på både OB og Mallorca, mens Brentford giver pengene ti gange igen. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce