AFSLØRING: Arsenal i tæt dialog med Chelsea-stjerne
Arsenal er i fuld gang med at opruste truppen forud for den kommende sæson.
Sportsdirektøren Andrea Berta er på vippen til at lukke handlerne med Christian Nørgaard fra Brentford og Martin Zubimendi fra Real Sociedad.
London-klubben er dog slet ikke færdige med at skyde med transferkrudt, da en forsvarsspiller fra La Liga og en Chelsea-stjerne kan være på vej inden længe.
Det meddeler Florian Plettenberg fra tyske Sky Sport således.
Det drejer sig om 23-årige Noni Madueke, der er kommet i overskud hos The Blues.
Kantspilleren, der har en fortid i hollandske PSV, kan derfor nærme sig klubben fra den nordlige del af London, der nu skulle have afgivet et bud.
Nu er dialogen i gang med henblik på at lande en transfer af den tekniske offensivspiller, der kan være fremtidens mand på Emirates Stadium. Det samme gælder desuden for en Serie A-stjerne, der også er på ønskelisten.
Mikel Arteta og Arsenal råder i forvejen over Ethan Nwaneri, Bukayo Saka, Leandro Trossard og Gabriel Martinelli.
Brasilianske Martinelli kan dog være på vej væk fra The Gunners, mens Bayern München tidligere har erklæret sin interesse. De tyske giganter jagter en erstatning for Leroy Sané, der er smuttet til tyrkiske Galatasaray.
Hos The Blues er Joao Pedro desuden på vej. Brighton er enige med London-klubben om et salg, mens brasilianeren ligeledes kan figurere på den offensive kant, hvor Madueke normalt excellerer.
Samtidigt er det kommet frem, at United præsenterer en stjerne i dag.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER



















