Newcastle accepterer ydmygelse: Liverpool stjæler stjernespiller
Liverpool er tæt på at lande en aftale med Crystal Palaces forsvarsklippe, Marc Guéhi, og forhandlingerne intensiveres for at bringe den 24-årige englænder til Anfield.
Efter at have brugt tæt på to milliarder kroner på nye stjerner som Florian Wirtz, Milos Kerkez og Jeremie Frimpong, er en ny midterforsvarer nu Arne Slots topprioritet.
Behovet for forstærkning i forsvaret er presserende, da Liverpools egenudviklede englænder i form af Jarell Quansah snart præsenteres i Leverkusen.
I samme moment er der markantusikkerhed om Ibrahima Konatés fremtid, da franskmanden har afvist en kontraktforlængelse, medens Real Madrid lurer på at hente ham gratis i 2026.
Marc Guéhi, som var anfører for Crystal Palace i deres succesfulde seneste sæson med FA Cup-triumfen til følge, har kun et år tilbage af sin kontrakt.
Dette presser The Eagles til at sælge ham nu for at undgå at miste ham kvit og frit næste år.
Hvad skal Liverpool betale?
Der går meldinger om, at klubben fra Selhurst Park vil acceptere et bud på godt og vel 349 millioner kroner grundet hans kontraktsituation, mens de skal tage højde for en videresalgsklausul på 20 procent til Chelsea.
Ifølge The Mirror forventes Liverpool at indlede de afgørende forhandlinger med både Palace og spilleren inden længe.
Nu er det yderligere kommet frem, at Newcastle gentagne gange har forsøgt at hente stopperen, som med al sandsynlighed drager til de engelske mestre.
Newcastle misser Guéhi og fire andre transfers
Ifølge journalisten Liam Kennedy fra Newcastle World, accepterer Eddie Howe og kompagni, at de ikke får fingrene i Marc Guéhi denne sommer.
Dette er endnu et slag for The Magpies, der har misset muligheden for at hente fire andre transfermål: Liam Delap, Mathias Cunha, João Pedro og Dean Huijsen. Alle fire har valgt at drage til henholdsvis Chelsea, Manchester United og Real Madrid.
Samtidigt er det kommet frem, at United præsenterer en stjerne i dag.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER














