Vild udmelding om Thomas Frank
Thomas Frank har forladt skuden i Brentford, hvor den danske succestræner har skabt underværker gennem de seneste syv år som cheftræner.
I mellemtiden er det noget af et slag for The Bees, der udover Thomas Frank også mister Christian Nørgaard til Arsenal.
Tipsbladet har i den anledning interviewet David Lane, som har været Brentford-fan i snart 50 år. Den livslange tilhænger af London-klubben har forholdt sig til den nuværende situation – en ny periode uden Thomas Frank.
– Det er et chok for systemet at miste Thomas Frank efter så mange år. Han var meget mere end klubbens cheftræner, han var en talisman, der har ændret meget i og omkring klubben. Så det kommer til at blive svært.
– Rejsen har været fantastisk. Han ankom ikke som en mand, der var forudset til positionen som manager, men fik pludselig chancen og beviste sig virkelig derfra. Thomas passede perfekt ind i Brentford med sin ydmyghed, og han købte ind på klubbens filosofi, som han nærmest blev frontløber på.
– Det er ærgerligt, at han smuttede, men selvfølgelig kunne han ikke afvise sådan en stilling med udsigt til at spille Champions League. Det ville være useriøst at sige nej til, fortæller han om afskeden med den danske manager.
Derudover peger David Lane på, at Brentford kan risikere at rykke ned i den næstbedste række efter sommerferien. Særligt med afgangen af stjernen Bryan Mbeumo in mente.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER



















