Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank planlægger megabud – 741 millioner på bordet

Af Emil Plovgaard
30.06.2025 Kl. 15:54

741 millioner kroner. Det er, hvad Tottenhams nytiltrådte cheftræner, danske Thomas Frank, skulle være klar med forud for en stor handel.

Sådan lyder meldingen nu samstemmende fra både Fabrizio Romano og The Daily Telegraph.

Det forlyder, at Tottenham har tænkt sig at bryde et uofficielt transferforbud gennem de seneste 10 år med de bitre rivaler fra West Ham, og at man har en interesse i at købe Mohammed Kudus i et meget kontroversielt skifte.

Kudus er angiveligt blevet placeret på toppen af ønskelisten, efter at Bryan Mbeumo har afvist klubben til fordel for Manchester United, mens Crystal Palace har afvist alle tilnærmelser vedrørende Eberechi Eze.

Bournemouths Antoine Semenyo er stadig en løsning for Thomas Frank og kompagni, men ifølge både The Telegraph og Romano kan det sagtens være Kudus, der ender med at foretage det utrolige skifte tværs gennem London.

West Ham skulle efter sigende være klar til at tage afsked med den 24-årige Kudus, som så kan finansiere et hav af nye tilgange til spillertruppen, der er under ledelse af den tidligere Chelsea-boss Graham Potter.

Skulle det ske, at Kudus bytter West Ham ud med en tilværelse i Tottenham, vil han blive den første spiller siden 2011 til at skifte direkte fra The Hammers til Spurs. Senest var det Scott Parker, der foretog skiftet.

Fire år senere blokerede Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, for, at Emmanuel Adebayor kunne skifte til The Hammers, og siden da har de to klubber ikke gjort forretning med hinanden.

Det er noget, som Thomas Frank dog ser på med nye, friske øjne, og derfor kan en handel meget vel blive en kendsgerning denne sommer.

Kudus’ frikøbsklausul lyder på 741 millioner kroner, og West Ham ønsker ikke at vige fra den allerede fikserede pris.

Andetsteds forlyder det nu, at André Onana er færdig hos Manchester United. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce