1 milliard: Chelsea tæt på to kæmpe transfers
Chelsea er på nippet til at sikre sig Brighton-angriberen João Pedro og Borussia Dortmunds kantspiller Jamie Gittens.
Sådan lyder meldingen fra flere medier.
Den engelske storklub er i fuld gang med sommerens transfermarked og har allerede hentet spillere som Liam Delap, Estevão, Dario Essugo, Kendry Paez og Mamadou Sarr.
Nu ventes to store tilføjelser snart officielt præsenteret efter, at Chelsea har indgået en aftale med Brighton om Joao Pedro til en pris på op mod 523 millioner kroner.
Ifølge Sky Sports’ chefredaktør, Kaveh Solhekol, er João Pedro allerede klar til at flyve fra Brasilien til USA for at gennemføre lægetjek og spille for Chelsea under VM for klubhold, hvor han kan debutere i kvartfinalen mod Palmeiras fredag.
Brighton har sikret sig en videresalgsklausul i handlen, og Pedro skal ifølge forlydender til Chelsea, selvom andre Premier League-klubber som Newcastle tidligere har vist interesse med et bud på 436 millioner kroner.
Samtidig nærmer Chelsea sig også et køb af Jamie Gittens, der er 20 år og kommer fra Borussia Dortmund.
Ifølge Solhekol har Gittens netop gennemført lægetjek og vil skrive under på en syvårig kontrakt til en pris på omkring 484 millioner kroner.
Gittens kan dog ikke spille for Chelsea ved VM for klubhold, da han allerede har deltaget i turneringen for Dortmund i gruppespillet mod Fluminense.
Også Christian Eriksen kan lande et stort skifte. Læs mere her.


















