Ny drejning: Rasmus Højlund ryger ud i kulden
Det længe omtalte skifte for Rasmus Højlund fra Manchester United til Inter ser ud til at være sat på pause.
Tidligere rygtedes det ellers, at italienerne ville hente den danske angriber på en lejeaftale med en dyr købsoption, men ifølge den store italienske sportsavis Gazzetta dello Sport har Inter nu ændret kurs.
Unge Francesco Pio Esposito har imponeret ved VM for klubhold, og Inters nye cheftræner, Cristian Chivu, overvejer, om han kan fungere som fjerdeangriber i den kommende sæson.
Inter råder allerede over stjerner som Lautaro Martinez og Marcus Thuram, og de er tæt på at hente Parma-spilleren Ange-Yoan Bonny.
Ifølge Calciomercato er chancen for, at Rasmus Højlund kommer til Inter nu forsvindende lille, medmindre der sker en overraskende vending i transfervinduet.
Samtidig rygtes Inter fortsat at være på jagt efter andre angribere, og senest har TeamTalk meldt interesse for Brighton-spilleren Julio Enciso.
Dermed må Rasmus Højlund altså kigge sig om efter andre, potentielle destinationer, hvis han ønsker at sikre sig et skifte væk fra Manchester United denne sommer.
Selvom Inter-eventyret virker usikkert, florerer der fortsat kraftige rygter om, at Rasmus Højlund kan skifte til en anden italiensk storklub – Napoli.
Andetsteds forlyder det nu, at Victor Osimhen har held med at sikre sig et stort skifte – læs mere her.









