Liverpool-stjerne lokkes væk – gigantbud fra Mellemøsten
Luis Díaz’ tid i Liverpool kan være ved at rinde ud. Nu forlyder det nemlig, at han forbereder den saudiske storklub Al-Nassr nemlig et massivt bud, der skal forsøge at lokke den colombianske offensivspiller væk fra Anfield allerede i juli.
Selvom Díaz har kontrakt med Liverpool frem til sommeren 2027, er hans bagland ifølge engelske medier utilfredse med klubbens manglende vilje til at forlænge aftalen. Og det åbner døren for et muligt sommerskifte.
Tidligere på måneden trak FC Barcelona sig fra jagten på Díaz, da prisen på cirka 680 millioner kroner blev vurderet som for høj. Spanierne valgte i stedet at rette fokus mod Nico Williams, hvis frikøbsklausul ligger på 433 millioner kroner.
Díaz var angiveligt åben for et skifte til Barcelona – men med det spor lukket, ser Liverpool nu ud til at beholde kantspilleren de sidste to år af kontrakten. Medmindre et nyt tilbud ændrer billedet.
Og det er netop, hvad der kan ske nu.
Ifølge transferjournalisten Ben Jacobs er Al Nassr klar til at sende et bud i omegnen af 750 millioner kroner af sted – et beløb, der kan få de engelske mestre til at overveje salget seriøst.
Liverpool har nemlig øjnene rettet mod en ny stor transfer: Newcastle-stjernen Alexander Isak, der vurderes til omkring små 900 millioner kroner.
Et salg af Díaz kan derfor blive nøglen til at finansiere endnu en topspiller.
Det endelige valg ligger dog fortsat hos Díaz selv.
Andetsteds forlyder det, at Nico Williams nu er klar til at gå ned i løn for at få sit drømmeskifte. Læs mere her.


















