Jhon Durán i chokskifte
Jhon Durán, den 21-årige colombianske angriber, skiftede fra Aston Villa til den saudiarabiske klub Al-Nassr i januar 2025.
Her fik The Villans godt og vel 577 millioner kroner for den målfarlige spydspids.
På trods af 12 mål i 18 kampe, rygtes han allerede at være på vej tilbage til Europa efter kun et halvt år i Mellemøsten, da han angiveligt ikke har fundet sig helt til rette.
Flere Premier League-klubber og en storklub fra Tyrkiet viser markant interesse i at hente den stærke frontløber.
Nu er der nyt fra transferjournalisten Fabrizio Romano, der altid har styr på sine kilder.
– Forstår, at Al Nassr har givet grønt lys til Jhon Duráns afgang og er klar til at acceptere tilbuddet fra Fenerbahçe!
– Historien om Durán hos Al Nassr kan være overstået, da klubben er åben og klar til at lade ham gå.
– Fenerbahçe forsøger nu at blive enige med Durán, skriver den velinformerede italiener på X.
Jhon Durán har tidligere tørnet ud for Aston Villa, hvor det blev til 78 kampe med 20 scoringer til følge for Birmingham-klubben. Angriberens kontrakt med Al-Nassr står til at udløbe i sommeren 2030.
Samtidigt forlyder det, at Rasmus Højlund kan foretage et chokskifte til en rivaliserende klub.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















