Rasmus Højlund i chokskifte til rival?
Rasmus Højlund har slet ikke fået klaveret til at spille i Manchester United.
Derfor svirrer rygterne om et sensationelt skifte for den 22-årige dansker, hvor flere bejlere fra Serie A følger med.
Torsdag ramte en nedslående nyhed så den målfattige angriber, der ellers rykkede tættere på et skifte til Inter.
Milano-klubben er nemlig mulehår fra at købe en anden spiller, der kan få Højlunds skifte til at glippe for bestandig.
Derfor må den energiske frontløber se sig om efter andre arbejdsgivere, mens timeglasset i den engelske storklub er ved at rinde ud.
Nu fortæller Stan Collymore, der har en fortid som angriber hos Liverpool, at Rasmus Højlund burde tage turen til Birmingham denne sommer.
– Aston Villa ville have råd til transferprisen og lønnen. Der er snak om et prisskilt på 43 millioner pund (375 millioner kroner, red.), men jeg tror ikke, at der er nogen, der betaler den pris, indleder den tidligere Liverpool-spiller til CaughtOffside og tilføjer:
– Jeg kan virkelig godt lide ham som angriber. Men han tog til Manchester United og det har grundlæggende smadret hans selvtillid fuldstændigt. Med den økonomi, som Aston Villa har, 220 millioner kroner plus bonusser og en løn, der ikke kommer i nærheden af at smadre deres lønstruktur, være ganske favorabelt.
– Jeg tror, at hvis Ollie Watkins smutter, hvorfor Rasmus Højlund kunne være en markant bedre kandidat end så mange andre. Han skulle være taget til en klub som Aston Villa i første omgang, afslutter Stan Collymore således.
Samtidigt forlyder det, at Liverpool er klar til en vild Alexander Isak-handel.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER











