AFSLØRING: Arne Slot siger 'nej tak' til stjerneangriber
De engelske mestre fra Liverpool, der er under ledelse af cheftræneren Arne Slot, er midt i et exceptionelt travlt transfervindue.
Merseyside-klubben har allerede spenderet mere end halvanden milliard på nye spillere.
Den lynhurtige wingback Jeremie Frimpong og den tyske offensivstjerne Florian Wirtz, der koster over en milliard kroner, er købt i Leverkusen.
Derudover blev ungarske Milos Kerkez handlet i Bournemouth med henblik på at forstærke venstrebacken. På denne position har den skotske terrier Andy Robertson huseret i mange sæsoner, men nu skal han begynde at se sig over skulderen.
Næste stop for Arne Slot på transferruten er nu angriberposten.
Her kommer CalcioNapoli24 med en opsigtsvækkende melding.
Den nigerianske stjerneangriber Victor Osimhen er nemlig kædet sammen med et skifte til klubben fra Beatles-byen, men det kan den Napoli-ejede bomber godt glemme alt om.
Det italienske medie understreger således, at Arne Slot har sagt pænt ‘nej tak’ til en sådan handel.
Andre angribernavne er desuden Viktor Gyökeres fra Sporting CP og Hugo Ekitike fra Eintracht Frankfurt.
Arne Slot vil sælge ud
På udgående front er der også stor aktivitet.
Darwin Núñez forventes at forlade klubben til fordel for de italienske mestre fra Napoli, selvom prisen stadig forhandles på plads.
Luis Diaz’ fremtid er ligeledes usikker, da kantspilleren ikke er tilfreds med sine kontraktuelle forhold. Et skifte til mægtige FC Barcelona kan derfor være på vej denne sommer.
Den nu tidligere forsvarsspiller Trent Alexander-Arnold er allerede skiftet til Real Madrid, og der er bekymring for, om Ibrahima Konaté også kan ende i den spanske hovedstad inden længe.
Her er Crystal Palace-kaptajnen Marc Guehi udset som en potentiel afløser.
Der er ydermere et forestående salg af Jarell Quansah til Leverkusen på trapperne, mens Harvey Elliott er på affyringsrampen denne sommer. Det kan være vigtige penge på kontoen, der kan være med til at finansiere de ambitiøse planer, som Arne Slot barsler med.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















