Wow: United tæt på transfer-gennembrud – få timer væk
Jadon Sanchos fremtid kan blive afgjort inden for få timer, ifølge italienske medier. Den 25-årige kantspiller er efter alt at dømme på vej væk fra Manchester United permanent, og Juventus er nu i førerposition. Fenerbahce og Napoli er også med i kapløbet, men italienerne har angiveligt taget det afgørende skridt.
Ifølge Sky Italy er Juventus klar til at holde samtaler med Sancho og hans bagland – og målet er at nå til en klar og bindende aftale meget snart.
Tidligere meldte tyrkiske medier, at Sancho havde accepteret en kontrakt fra Fenerbahce til en værdi af cirka 75 millioner kroner. Men han ventede på respons fra Juventus og Napoli – og førstnævnte har nu meldt sig på banen.
Napoli ser derimod ud til at have trukket sig, efter at klubdirektør Giovanni Manna udtalte, at man ikke vil matche Sanchos lønkrav.
Fenerbahce har stadig mulighed for at overbyde, men Juventus har overtaget momentum.
Sancho tilbragte de seneste sæsoner på leje i Borussia Dortmund og Chelsea, hvor især opholdet i London ikke imponerede.
Chelsea nægtede at aktivere en købsoption på 25 millioner pund og betalte i stedet en bod for at sende ham retur til Manchester United.
Han ventes ikke at vende tilbage til Carrington, når Uniteds trup samles til pre-season.
Skiftet til Juventus vil være en del af cheftræner Rúben Amorims store sommerudrensning, hvor også profiler som Marcus Rashford, Alejandro Garnacho og Antony kan blive solgt – for at frigøre midler til nye offensivstjerner.
Andetsteds forlyder det, at Rasmus Højlund har fået spoleret sit drømmeskifte. Læs mere her.



















