Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så sker det snart: Viktor Gyökeres til storklub

Af Alexander Walther Petersen
26.06.2025 Kl. 08:11

Den dramatiske transfersaga om Sporting CPs stjerneangriber Viktor Gyökeres fortsætter med uformindsket styrke.

Selvom Gyökeres angiveligt har signaleret et ønske om at skifte til Manchester United, ser det nu ud til, at Arsenal igen er klar til at byde ind i kampen om målmaskinen.

Gyökeres’ utilfredshed med Sporting CPs håndtering af hans transfer har skabt røre i den portugisiske storklub.

Ifølge Fabrizio Romano har den svenske bomber meddelt, at han vil væk og forventer, at klubben respekterer hans ønske – ellers vil han nægte at træne.

Denne situation har åbnet døren for de mange bejlere, der står klar til at sikre sig hans underskrift.

Tidligere meldinger har sendt Gyökeres i retning af Old Trafford, men Arsenals fortsatte interesse og nu et nyt, markant bud kan ændre billedet igen.

Ifølge den portugisiske avis A Bola er The Gunners nu klar til at afgive et bud på op til små 600 millioner kroner for den 27-årige angriber, et beløb der ligger tæt på hans frikøbsklausul på 750 millioner kroner.

I mellemtiden har de engelske mestre fra Liverpool ligeledes meldt sig ind i transferkampen om målmaskinen, der står noteret for hele 97 mål i 102 kampe for Lissabon-klubben.

Nu venter en stor beslutning for Viktor Gyökeres, der med overvejende sandsynlighed har spillet sin sidste kamp for de portugisiske mestre.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce