Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skadesplaget Everton-ivorianer får comeback

10.12.2014 Kl. 17:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Everton har allerede sikret sig videre avancement fra gruppespillet i Europa League, og det får Roberto Martinez til at tage rotationsprincippet i brug, når de i morgen møder Kuban Krasnodar, som har udspillet sin rolle i sæsonens udgave af Europa League.

Den tidligere Wigan-manager fortalte på dagens pressemøde, at Arouna Kone får lov til at spille fra start, og det er hans første optræden for de blå fra Liverpool, siden han pådrog sig en knæskade mod Hull City i oktober 2013.

Joel Robles, Christian Atsu, Steven Pienaar, Luke Garbutt og Tyias Browning vil også være at finde på Evertons holdkort sammen med den tidligere FCK-spiller, Bryan Oviedo, som ikke har fået gang i sin karriere i det engelske, efter han brækkede benet for 11 måneder siden.

– Jeg vil gerne takke fansene for al den støtte, de har givet til Bryan Oviedo og Arouna Kone. I morgen fejrer vi deres comeback, udtalte Martinez på dagens pressemøde ifølge Eurosport.

– Arouna(Kone, red.) er bringer noget unikt med sig, så som manager, ønsker du ham velkommen tilbage. Han har masser af erfaring, og han vil gøre en forskel.

Arouna Kone var desuden Martinez’ første indkøb, da han tog ham med fra Wigan i 2013, og hovedpersonen selv, kan ikke vente med at komme i aktion.

– Det bliver fantastisk at starte på banen. Det bliver ligesom at få min debut igen. Det har været længe undervejs. Jeg har aldrig siddet så længe ude med en skade som denne. Jeg har været tålmodig. Til træning har jeg det fantastisk, udtalte den spændte Kone og takkede fansene og manageren samtidigt:

– Supporten fra fansene og manager har været så vigtig. Sidste sæson var meget frustrerende. Men supporten gjorde det lettere. 

Annonce