Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jordan Henderson i vildt skifte

Af Morten Jørgensen
24.06.2025 Kl. 14:31

Jordan Henderson kan efter sigende være på vej til at forlade Ajax til fordel for en rigtig stor klub i Frankrig denne sommer. 

Den 35-årige englænder har optrådt 45 gange for den hollandske storklub i den seneste sæson, hvor han også har båret anførerbindet. 

Han kom til klubben i januar 2024, hvor Ajax var inde i en dyb krise, og sidenhen har han været en vigtig spiller for hollænderne. 

Det lader dog til, at opholdet i den hollandske hovedstad nærmer sig sin ende, for Sky Sports kan rapportere om interesse i midtbanespilleren. 

Det er den franske storklub Marseille, som er interesseret i at hente Jordan Henderson i sommerens transfervindue. 

Meldingen går samtidig på, at Jordan Henderson kan skifte på en fri transfer denne sommer. Han har angiveligt en klausul i sin kontrakt med Ajax, der gør, at han kan skifte kvit og frit, hvis han ønsker det. Aftalen med hollænderne løber ellers til næste sommer.

Det er ikke første gang, at der meldes om fransk interesse for ham. Tilbage i januar var AS Monaco også på jagt efter ham. Hvis skiftet til Marseille bliver til noget, vil han skulle konkurrere med Pierre-Emile Højbjerg om spilletiden.

Efter 12 år hos Liverpool forlod Jordan Henderson i sommeren 2023 Anfield til fordel for Al-Ettifaq fra Saudi-Arabien.

Hans tid i oliestaten blev dog ikke særlig lang, og efter 19 kampe blev den særdeles lukrative ophævet efter gensidig forståelse.

I første omgang kostede det ham også en udtagelse til det engelske landshold, men under Thomas Tuchel er han blevet taget til nåde. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce