Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Darwin Nuñez færdig i Liverpool

Af Morten Jørgensen
24.06.2025 Kl. 12:23

Darwin Nuñez er ikke en mand med en fremtid hos mestrene fra Liverpool, og nu er der et stort skifte på vej for angriberen. 

Han har nu fået tre sæsoner i klubben til at bevise, at han er de mange penge værd, som der blev sendt til Benfica i sommeren 2022. 

Det har landsholdsspilleren fra Uruguay dog ikke formået, og derfor er hans tid i klubben nu ved at være slut. 

I hvert fald kan The Athletic nu fortælle, at Liverpool har tænkt sig at sælge Darwin Nuñez denne sommer, og han er også selv opsat på at komme videre. 

Samtidig går meldingen på, at Napoli har vist interesse, og det er også forventet, at der kommer et bud fra den italienske mesterklub inden for kort tid. 

Lige nu er Napoli den mest seriøse bejler til den 25-årige angriber, og det er også et skifte, som han er åben over for at foretage denne sommer. 

Prioriteten for Liverpool er samtidig at få en ny angriber til klubben – uanset om Darwin Nuñez bliver solgt eller ej. 

Her er svenske Alexander Isak drømmespilleren, men det bliver utrolig svært at få ham væk fra Newcastle. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce