Diego Costa afslører: Han var min inspiration
Den spanske angriber er blevet en af Europas mest dødbringende spydspids i de seneste sæsoner efter en række toppræstationer for Atletico Madrid og Chelsea.
Han hjalp sit spanske hold til La Liga-titlen og med en finaleplads i sidste års Champions League, inden han forlod Atletico til fordel for Chelsea henover sommeren for 32 millioner pund.
Og han har nu afsløret hvilken brasilianeren, der var hans inspiration som ung.
– Mine venner var alle mulige andre, men jeg skulle altid være Ronaldo, fortalte han til Four Four Two.
– Jeg forsøgte at kopiere alt, hvad han gjorde.
– Hvorfor? Fordi han var en bæst, den bedste i verden.
– Du kunne ikke tage øjnene fra ham; det var ligesom tiden stod stille.
– Han overvandt kæmpe forhindringer og vil altid være en leder. Et fænomen!
Costas far, Jose, har også afsløret nogle af årsagerne til, at hans søn er blevet et så dødbringende våben.
– Han lærte på gaden, hvordan man bruger sin krop til sin fordel, sagde han.
– Og så har han altid hadet at tabe. Hvis han nogensinde tabte, ville han tilbringe resten af dagen virkelig irriteret.
– Han har altid været en fighter, lige siden den dag han blev født.
– Han spiller alle kampe, som var det hans sidste.