Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Lionel Messi har fremtiden på plads

Af Emil Plovgaard
22.06.2025 Kl. 13:11

Lionel Messi er angiveligt meget tæt på at forlænge sin kontrakt med Inter Miami. Det skriver transferjournalisten Nicolo Schira.

Ifølge meldingerne vil den argentinske superstjerne forlænge aftalen frem til december 2026 – og en officiel bekræftelse kan være lige om hjørnet.

Messis nuværende kontrakt udløber ved udgangen af 2025, men samtalerne mellem parterne skal være fremskredne.

Messi har siden sin ankomst i juli 2023 haft enorm indflydelse på klubben og var en nøglespiller, da Inter Miami i 2024 sikrede sig MLS Supporters’ Shield og dermed kvalificerede sig til VM for klubhold, der netop nu er i gang.

Den nye kontrakt vil i øvrigt matche tidspunktet for klubbens flytning til det kommende Miami Freedom Park-stadion, der ventes klar i 2026 – samme år som VM i fodbold løber af stablen i USA, Canada og Mexico, hvor flere kampe er planlagt til at skulle finde sted i Miami.

Klubejer Jorge Mas har udtalt sig positivt om forlængelsen og betonet, at beslutningen i sidste ende er op til Lionel Messi selv. Klubben håber dog, at en fortsættelse kan styrke fodboldens status i USA yderligere.

Fans verden over afventer nu spændt den officielle melding – og endnu et historisk kapitel i karrieren for Lionel Messis.

Derudover har transferjournalisten Fabrizio Romano smidt noget af en bombe, hvad angår Alexander Isak. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce