Mourinho: Ingen har været bedre end os
José Mourinhos Chelsea led sæsonens første Premier League-nederlag i denne weekend, men ifølge portugiseren, så har hans hold været det bedste i denne sæson
Man kan ikke fortænke Mourinho, når han er tilfreds med sit hold. Chelsea har blot smidt point i fire af sæsonens første 15 Premier League-kampe, der ellers gar budt på lutter sejre for The Blues. Derfor er manager Mourinho også glad for mandskabets præstation og selvom han ikke mener, at man ubetinget har det bedste hold, så har man præsteret bedst:
– Nej, ingen hold har gjort det bedre end os indtil, og alle ville gerne være i vores sko. Vi har det mere end okay hvor vi er, og vi er bedre end alle andre lige nu, siger Mourinho til Goal.com og fortsætter:
– Jeg vil egentlig ikke sige, at mit hold er det bedste på papiret, men jeg vil sige, at mit hold fører ligaen, og i dette øjeblik har ingen andre samme antal point, som vi har. Så set ud fra det, så er vi i øjeblikket det bedste hold i Premier League.
Chelseas nederlag i weekenden kom efter to mål af Newcastles Papiss Cissé. Didier Drogba scorede Chelseas mål.