Én ting ved Arsenal skriger til himlen
Der er mange ting, som Arsenal har gjort rigtigt de seneste år, men der er én ting, hvor klubben halter gevaldigt efter.
Lad os bare starte med at skrue tiden 26 år tilbage. I sommeren 2000 bliver Nicolas Anelka solgt til Real Madrid for omtrent 260 millioner kroner.
Det var en kæmpe transfer på daværende tidspunkt. En af de største i historien.
Siden dengang har Arsenal blot solgt én spiller for et højere beløb. Kan du gætte hvem?
Beløbet var 283 millioner kroner og fandt sted i sommeren 2017. Den købende klub var Liverpool. Nu har du måske gættet, at det var Alex Oxlade-Chamberlain, som blev solgt.
En spiller solgt for 283 millioner kroner er stadig Arsenals dyreste salg nogensinde, og det skriger til himlen.
Lige nu er konkurrenterne fra Liverpool ved at sælge en reservespiller i form af Jarell Quansah for mindst 300 millioner kroner til Leverkusen.
Tidligere har klubben fået over en milliard for Philippe Coutinho, og de andre topklubber i engelsk fodbold er alle milevidt foran Arsenal på dette parameter.
Det er et punkt, som The Gunners er nødt til at blive bedre på – og meget gerne i en vældig fart.
Det er selvfølgelig en styrke at kunne være i stand til at holde på sine bedste spillere, men det i høj grad også en stor svaghed ikke at kunne sælge sine overskudsspillere for gode priser.
Hvis London-klubben bliver bedre til at sælge spillere, vil det også give et større råderum til at hente nye spillere.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















