Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool hæver ikke billetpriser trods stadionudvidelse

04.12.2014 Kl. 17:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpools fans protesterer i øjeblikket mod urimeligt høje billetpriser på stadion, hvilket markeres med, at man lader de velkendte The Kop-flag blive hjemme, indtil man har afholdt et møde med klubben om situationen.

Liverpool-direktør, Ian Ayre, fortæller, at udvidelsen af Anfield ikke vil betyde, at priserne vil stige yderligere.

– Med tanke på billetpriser ændres ingenting i forbindelse med denne udbygning. Vi har den samme holdning til priserne til trods for den nye hovedtribune, lover Ayre.

– Det handler ikke om at skyde priserne i vejret for at betale for udvidelsen. Det handler om at give vores supportere en mere retfærdig værdi med tanke på fodbolden og vores faciliteter. Vi skal ikke ændre på, hvordan vi vurderer priserne af billetterne på grund af, at vi foretager os en enorm investering. 

Udvidelsen vil koste omtrent £100m, som primært bliver finansieret af Fenway Sports Group. 

Liverpool jagter lørdag den tredje sejr i denne uge, når Sunderland gæster Anfield.

Annonce