Pludseligt twist: Thomas Frank vil stjæle profil fra Liverpool
Thomas Frank er trukket i arbejdstøjet hos Tottenham.
Denne torsdag har han haft første træningsdag i det nordlige London, og der er meget, der skal rettes op på.
I Premier League endte det nemlig med en skuffende 17.-plads, og det var, hvad der i sidste ende gjorde, at Ange Postecoglou blev kylet ud af klubben.
En sådan skæbne vil den danske cheftræner naturligvis undgå, efter at han har forladt de trygge omgivelser i Brentford til fordel for et markant større pres.
For at forbedre resultaterne i den kommende sæson, skal truppen naturligvis forstærkes, og i det øjemed kigger Thomas Frank nu i retning af Liverpool ifølge TBR Football.
Her har danskeren tænkt sig at hente den unge Jarell Quansah, der også er på blokken hos Bayer Leverkusen.
Liverpool er imidlertid ikke solgt på tanken om at skille sig af med den 22-årige Quansah, men interessen for ham fortsætter ikke desto mindre med at vokse.
Til trods for, at man ikke umiddelbart har planer om at vinke farvel til Quansah, kan de økonomiske spilleregler i Premier League få betydning. Sælges en spiller af egen avl er der nemlig 100 procent fortjeneste direkte ned i portemonnæen.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Det kan altså betale sig for The Reds at sælge en spiller som Quansah, hvis den vil have råderum til andre, store transfers i løbet af indeværende transfervindue.
Og det er noget, som Thomas Frank og Tottenham nu håber at kunne lukrere på.
Der er dog også trist nyt for Thomas Frank. Læs mere om det her.














