Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Derfor er Thomas Frank helt stille

Af Morten Jørgensen
17.06.2025 Kl. 18:04

Det er nu fem dage siden, at Thomas Frank blev præsenteret som ny cheftræner i Tottenham, men han har ikke sagt noget endnu. 

Da Tottenham annoncerede danskeren som afløseren for Ange Postecoglou, fulgte der ikke en udtalelse med fra Thomas Frank. 

Som regel er det ellers standardprocedure – og om ikke andet følger der meget hurtigt derefter en reaktion fra den nye træner. 

Men nu er der gået næsten fem døgn, og Thomas Frank har endnu ikke udtalt sig om skiftet til Tottenham, men han har dog taget afsked med Brentford med en officiel meddelelse. 

Ifølge mediet football.london er der dog en god grund til, at han endnu ikke har sat ord på skiftet til The Lilywhites. 

Det forlyder nemlig, at danskeren lige nu er på ferie og måske endda ikke er at finde i den engelske hovedstad. 

Derfor venter Tottenham også på, at han kommer tilbage fra ferie, hvorefter der vil blive lavet et større interview med cheftræneren. 

Samtidig er det også blevet noteret, at det samme var tilfældet, da Ange Postecoglou for to år siden, da han blev ansat hos Premier League-klubben. 

Han blev ligesom danskeren også præsenteret tidligt på sommeren.  

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce