Thomas Frank nærmer sig eftertragtet angriber
Tottenham agerer nu på transfermarkedet, hvor klubben arbejder på at hente en angriber, som skal hjælpe Thomas Frank til en bedre sæson.
Lige nu råder The Lilywhites over Dominic Solanke og Richarlison i forreste geled, og det lader ikke til, at det er tilfredsstillende.
For ifølge den anerkendte franske avis L’Equipe har Tottenham besluttet sig for at accelerere i forsøget på at hente den eftertragtede Rennes-angriber Arnaud Kalimuendo.
Både Newcastle og Leverkusen siges nemlig også at være interesserede i den 23-årige franske frontløber, men ingen af de klubber har fulgt op på deres indledende forespørgsel.
Derfor kan Tottenham nu stille sig i en god position for at få fingrene i den lovende angriber, som har kontrakt med Rennes til sommeren 2027.
Der er ingen meldinger om, hvor meget Arnaud Kalimuendo skal koste at købe fri denne sommer, men ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 165 millioner kroner. Formentlig skal Tottenham dog betale en højere pris for ham.
Arnaud Kalimuendo, som sammenlignes med Bryan Mbeumo, der er en spiller, Thomas Frank er meget begejstret for, scorede 18 mål i 34 kampe i den forgangne sæson for Rennes.
Han har tilbragt de seneste tre år i Rennes efter at være kommet op gennem akademiet hos Paris Saint-Germain.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















