Medier: Liverpool henvender sig til succestræner
The Express og 90min.com skriver begge søndag, at Liverpool har henvendt sig til den nuværende Zenit-manager, Andre Villas-Boas. The Reds har også været sat i forbindelse med Jurgen Klopp, men Liverpools ejere FSG skulle have identeficeret Villas-Boas som den rette mand og har bedt portugiseren komme med et oplæg omkring managerstil og fremtidsplaner.
Liverpool spillede senest 0-0 imod Sunderland og ser ikke ud til at finde noget i nærheden af formen fra sidste sæson. Rodgers har stadigvæk snor på Merseyside, men det kræver en forbedring af resultaterne. De kommende kampe imod Basel, Manchester United og et generelt stramt juleprogram kan være afgørende for klubbens nordirske manager.
37-årige Villas-Boas, der også har en fortid i Chelsea, blev sidste år fyret af Tottenham, men ser nu ud til at lede Zenit frem til det russiske mesterskab og den 37-årige manager har dermed genetableret sit gode ry.
Præcis som Rodgers, så har Villas-Boas også fået meget af sin fodbolduddannelse under José Mourinho, hvor han både har været assistent og træner.
Villas-Boas fik sit store managergennembrud, da han vandt Europa League, pokalturneringen og det portgugisiske mesterskab med FC Porto. Han stoppede som manager i klubben i juni 2011 og påbegyndte sit eventyr i Premier League.

