Darwin Núñez afsløret - siger 'ja' til mesterklub
Darwin Núñez’ tid i Liverpool er forbi.
Den 25-årige uruguayanske angriber, der ankom til Anfield i 2022 som Merseyside-klubbens hidtil dyreste signing, er nu klar til at forlade de engelske mestre.
Hans ophold i Liverpool har været præget af store forventninger, men også af svingende præstationer og en mangel på den afgørende effektivitet, der er nødvendig for en angriber af hans prisklasse.
The Reds har angiveligt sat et prisskilt et sted mellem 448-618 millioner kroner for Núñez, og interessen fra Saudi-Arabien og Italien har været konkret.
Med Núñez’ afgang åbnes der en stor plads i Arne Slots angreb, og klubben er allerede i fuld gang med at identificere potentielle afløsere.
Navne som Hugo Ekitike fra Eintracht Frankfurt og Alexander Isak fra Newcastle nævnes som de primære kandidater til at udfylde tomrummet.
Men hvor skal Darwin Núñez så drage hen?
Efter intense forhandlinger og vedvarende spekulationer, er det nu bekræftet, at Darwin Núñez har sagt ja til et skifte til Napoli. Det fortæller transferjournalisten Gianluca De Marzio således.
Den italienske mesterklub, der aktivt har jagtet en ny angriber til deres offensiv, ser Núñez som en ideel forstærkning til at supplere en aldrende Romelu Lukaku i forreste linje.
I skrivende stund er ingen aftale dog på plads mellem klubberne.
I samme moment er det kommet frem, at Bryan Mbeumo skifter klub.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER



















