Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Phil Foden i chokskifte til Arsenal?

Af Emil Plovgaard
16.06.2025 Kl. 17:08

Arsenal opfordres nu til at hente Manchester City-stjernen Phil Foden i denne sommers transfervindue.

Den engelske landsholdsspiller, der har to år tilbage af sin kontrakt med Pep Guardiolas mandskab, kan være på vej mod en exit efter en undervældende 2024/25-sæson.

Arsenal er på markedet efter offensive kræfter denne sommer, hvor man skal skabe sig et slagkraftigt mandskab, der kan hive klubbens første mesterskab siden 2004 hjem til det nordlige London.

Den tidligere Chelsea-angriber Tony Cascarino mener, at Phil Foden ville være en glimrende tilføjelse til truppen hos The Gunners.

Gyökeres-agent bekræfter: Aftale på plads

– Jeg tror, at det er langt mere sandsynligt med Phil Foden (end, at Arsenal henter Jack Grealish, red.).

– Arteta har åbenlyst arbejdet sammen med Phil Foden i Manchester City før, og hvad end årsagen måtte være, så har han ikke været den samme spiller i sidste sæson, som vi ellers kender ham som.

– Han vandt prisen som årets spiller i Premier League sæsonen inden, men det har hans præstationer i den netop overståede sæson ikke retfærdiggjort.

– Men med alt det, som sker hos City og al det forbrug, der er, så ville jeg ikke være overrasket, hvis Foden får lov til at skifte et andet sted hen.

– Om City lader ham skifte til Arsenal, det ved jeg ikke, men det skete med Gabriel Jesus og Oleksandr Zinchenko.

– Hvis Arsenal kan få ham, så mener jeg, at Arteta vil overveje det, ja, siger Cascarino til talkSPORT.

Mange mener, at Phil Fodens nedtur startede ved EM-slutrunden i Tyskland sidste sommer, hvor England godt nok nåede frem til finalen, men hvor det var en skuffende turnering rent personligt for City-stjernen.

I den forgangne sæson blev det til 16 målbidrag på tværs af samtlige turneringer. Til sammenligning blev han i 2023/24-sæsonen noteret for 19 mål og otte oplæg – alene i Premier League.

Andetsteds forlyder det, at Rasmus Højlund sælges for 332 millioner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce