Mancini vil hente Arsenal-reserve
Det er ingen hemmelighed, at den tyske landsholdsspiller er utilfreds med tilværelsen på bænken, og Roberto Mancini er mere end villig til at fri ham for sin bænkevarmerstatus.
Den tidligere Manchester City-boss forsøgte at hente den 29-årige tysker til Galatasaray i løbet af sommeren, men manglende transfermidler forpurrede hans planer.
Men hans nye position i Italien har givet ham de finansielle ressourcer, der skal til for at tiltrække en spiller af Podolskis kaliber.
Podolski er klar over Mancinis interesse og er ikke afvisende overfor et skifte til Italien.
– Jeg siger ikke, at jeg vil væk, eller at jeg skifter til vinter. Jeg synes bare, at min situation er uholdbar, sagde Podolski til engelske medier.
– Det er ligesom hvis alle andre ikke fik chancen til at udføre deres job.
– Galatasaray var interesseret i sommeren, men der var ingen direkte kontakt. Vi må se, hvad der sker til januar.
Podolski har fået spilletid i fire Premier League-kampe i denne sæson.