BREAKING: Bryan Mbeumo har sagt 'ja' til transfer
Brentford forsøger at presse Manchester United til at opfylde klubbens prisskilt på 526 millioner kroner for Bryan Mbeumo – og midlet kan meget vel være konkurrence fra Tottenham.
Ifølge Sky Sports har Brentford indledt forhandlinger med Spurs, hvor klubbens nye træner, Thomas Frank, har sat jagten ind på sin tidligere offensivstjerne.
Den danske cheftræner har haft et tæt forhold til Mbeumo gennem seks sæsoner i Brentford, og håbet er nu at overtale den 25-årige til at blive i London.
Mbeumo har ellers ifølge The Athletic givet et verbalt ja til Manchester United, hvor han angiveligt har accepteret de personlige vilkår i kontrakten.
United afgav tidligere et bud på 394 millioner kroner plus 88 millioner kroner i bonusser – men Brentford afviste det.
Den afvisning har givet Tottenham muligheden for at spille sig ind i billedet, og Sky Germany melder nu, at Frank vil forsøge at overbevise Bryan Mbeumo om at følge ham til Nordlondon.
Mbeumo er dog langt fra den eneste offensive forstærkning, United har i kikkerten.
Klubben har netop præsenteret Matheus Cunha fra Wolves for 556 millioner kroner. og ønsker yderligere forstærkninger i angrebet.
Rúben Amorim, der angiveligt har stor indflydelse på Uniteds transferstrategi, har også kig på flere offensive profiler – men et skifte for Viktor Gyökeres synes urealistisk, efter svenskeren har takket nej til en genforening med Sporting-træneren.
United kigger i stedet mod profiler som Victor Osimhen (Napoli), Jean-Philippe Mateta (Crystal Palace) og Hugo Ekitike (Eintracht Frankfurt).
Offensiven er en prioritet for United oven på en sæson, hvor holdet blot scorede 44 mål i Premier League – til sammenligning leverede Mbeumo og Cunha tilsammen 35 mål.
Samtidig forlyder det, at ansættelsen af Thomas Frank har skabt splittelse i omklædningsrummet hos Tottenham.










