Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Darwin Núñez skifter klub

Af Emil Plovgaard
12.06.2025 Kl. 22:23

Darwin Núñez forlader Liverpool i løbet af dette transfervindue.

Sådan lyder meldingen nu fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

– Darwin Núñez forlader Liverpool denne sommer. Beslutningen er bekræftet, skriver Romano på det sociale medie X.

Sandsynligheden for, at Núñez har været nævnt i efterhånden nogen tid, da uruguayaneren ikke lever op til klubbens forventninger.

Darwin Núñez fik ikke megen spilletid under Arne Slot i Premier League i den forgangne sæson. Det blev til 1118 minutters fodbold sammenlignet med 2045 minutters fodbold i sæsonen inden og 1698 minutter året før.

Nu kan han blive den første af en række store profiler til at forlade Liverpool denne sommer, efter at klubben er på vej til at sikre sig Bayer Leverkusens Florian Wirtz i en rekordtransfer. En anden Liverpool-stjerne har torsdag også sået tvivl om sin fremtid.

Saudi-Arabien lader til at være den mest sandsynlige destination, og ifølge Foot Mercato-journalisten Santi Aouna skulle han være klar på at skifte til Al-Hilal.

Darwn Núñez skiftede til Liverpool fra Benfica i sommeren 2022. Det er blevet til 25 mål i 95 Premier League-kampe.

Samme sommer som Núñez skiftede også Erling Haaland til Premier League, men indtil videre lader det til, at nordmanden har trukket det længste strå.

Darwin Núñez fylder senere på måneden 26 år, og et skifte til Saudi-Arabien vil ikke gøre noget godt sportsligt for hans karriere på dette tidspunkt. Økonomisk er det dog en glimrende mulighed for at få fyldt portemonnæen op.

Andetsteds kan det berettes, at Thomas Frank gik i vrede efter ulykkelig slutning på jobbet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce