Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Exit bekræftet: Nu siger han farvel til Arsenal

Af Alexander Walther Petersen
12.06.2025 Kl. 13:30

Arsenal har igen leveret en solid sæson, men det var uden at hive trofæer hjem til Emirates Stadium.

I Premier League var London-klubben længe med i titelkampen, hvor Mikel Arteta & kompagni til sidst brændte ud. Det betød, at Liverpool kunne løbe med deres engelske mesterskab, som var nummer 20 af slagsen.

Det største højdepunkt i den netop overståede sæson var uomtvisteligt i Champions League-kvartfinalen mod Real Madrid, der blev nakket med 5-1 samlet. Efterfølgende blev PSG endestationen for The Gunners, som endte med at tabe til de nykårede mestre af den prestigefyldte turnering.

I mellemtiden er der flere store transfers under opsejling, selvom to af de helt største måske glider ud med badevandet.

I truppen er der også en massiv oprydning på vej, hvor flere spillere står for skud. Jorginho har allerede sagt farvel og taget turen til Flamengo, mens Kieran Tierney ligeledes skifter til Celtic.

Nu siger den 28-årige venstreback farvel og tak til Arsenal i et opslag på det sociale medie X.

– Fuld af følelser de sidste par uger! At være en del af denne særlige klub i 6 år har betydet så meget for mig, og jeg er taknemmelig for hvert eneste sekund af det, indleder han i opslaget og supplerer:

– Til alle medarbejdere og holdkammerater, jeg har haft fornøjelsen af ​​at arbejde med, tak for alt, hvad I har gjort for mig, lyder det fra Kieran Tierney.

Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder:

FØLG TRANSFER LIVE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce