Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Utilfreds med Thomas Frank-ansættelse

Af Morten Jørgensen
11.06.2025 Kl. 15:58

Den seneste uges begivenheder i Tottenham, hvor Ange Postecoglou er blevet fyret, og Thomas Frank står til ansættelse vækker harme. I hvert fald hos én ret markant person. 

Det er borgmesteren i den australske storby Melbourne, hvor Ange Postecoglou er vokset op, der nu melder sig på banen. 

På sociale medier udtrykker han stor utilfreds med, at Ange Postecoglou i sidste uge fik en fyreseddel på trods af, at han havde vundet Europa League med Tottenham. 

– På vegne af folket i Melbourne og Premier League-fans verden over opfordrer jeg Tottenham Hotspur til at genoverveje sin beslutning om at fyre Ange Postecoglou, skriver Nicholas Reece

– Undervurder aldrig Anges vilje til at vinde og hans evne til at føre hold til storhed. Det har vi set igen og igen gennem hans karriere. 

– I år skrev Tottenham historie ved at vinde Europa League-trofæet — deres første titel i 17 år. Vi vil se flere trofæer, hvis Ange får chancen.

– Lad ikke Tottenham blive kendt som holdet, der er allergisk over for pokaler. Lad Ange føre spillerne til storhed i næste sæsons Premier League-sæson. 

Ordene fra borgmesteren i Melbourne er næppe noget, der får Daniel Levy og resten af den sportslige ledelse i Tottenham på andre tanker. 

Klubben ventes at præsentere Thomas Frank som ny cheftræner ganske snart. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce