Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zabaleta med roser til veteran

01.12.2014 Kl. 23:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 36-årige tidligere Chelsea-mand scorede sit 174. mål i Premier League i søndags, hvor City uden tvivl spillede den bedste kamp i denne sæson mod Southampton, som også har haft en imponerende sæson under den nye manager Ronald Koeman. 

Saints blev på eget græs udraderet i en kamp, hvor Frank Lampard scorede til 2-0 minutter efter Eliaquim Mangalas 2. gule kort. 

Lampard skal pr. aftale rejse til New York City FC til januar, efter have skrevet under med holdet fra MLS, efter hans kærlighedseventyr på 13 somre med Chelsea sluttede i sommers. 

Til trods for dette er Manchester City interesserede i at holde Lampard på Etihad Stadium, og holdkammerat Zabaleta er glad for dét, Lampard bringer til holdet. 

– Hvad der for mig gør Frank Lampard speciel, er hvor professionel han er under træningen, udtalte argentineren og fortsatte, 

– Til træning er han den første der ankommer, og den sidste der tager hjem. Han har vundet alt med Chelsea, han er en legende inden for fodbold, og han spiller stadigvæk som om han er 18 år gammel. 

Om sejren på St. Marys sagde Zabaleta: 

– Frank var eminent, men det var hele holdet. Vi var solide nede bag ved og forsvarede rigtigt godt. 

Lampard har i denne sæson haft 12 optrædener med 7 indskiftninger, hvor udbyttet har været 5 mål og 2 assists. 

Manchester City, Zabaleta og Lampards næste opgave er onsdag hjemme på Etihad Stadium, hvor de tager imod Sunderland, der skal forsøge at gentage det flotte uafgjorte resultat mod Chelsea i weekenden. 

 

Annonce