Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

619 millioner: United nærmer sig et 'monster'

Af Alexander Walther Petersen
06.06.2025 Kl. 12:47

Manchester United har haft en sæson direkte til glemmebogen.

Den kunne dog være blevet reddet med en Europa League-titel, men sådan skulle det ikke gå for Rúben Amorim og kompagni, der led et smerteligt nederlag til Spurs i Bilbao.

Derfor er det nu London-klubben, der skal spille Champions League efter sommerferien.

Alt imens United slikker sårene, har de allerede taget hul på et interessant transfervindue med handlen af Matheus Cunha fra Wolves.

Den engelske storklub stopper ingenlunde her, da en Brentford-stjerne er på blokken.

United er nemlig tæt på at lande Bryan Mbeumo, selvom Brentfords priskrav er højere end Uniteds indledende bud på 487 millioner kroner.

Derfor blev det første bud også afvist, men flere engelske medier, herunder Sky Sports, skriver fredag middag, at et nyt bud allerede er under opsejling.

Ifølge Football Fancast kan den endelige transfersum ende med at havne på hele 619 millioner for Bryan Mbeumo.

Dermed kan den målfarlige offensivspiller blive en dyrere handel end Matheus Cunha, der nyligt skiftede til United for 556 millioner kroner.

Ifølge BBC Sport føler De Røde Djævle sig sikre på, at en aftale kan komme i hus, hvorfor kantspillerens tid Gtech Community Stadium ser ud til at være forbi, og en fremtid på Old Trafford rykker nærmere.

Thomas Frank og Brentford har tidligere bedrevet markante salg af blandt andre Ollie Watkins og Ivan Toney, men har altid en speciel evne til at suge nye talenter til folden i hovedstadsklubben.

Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder:

FØLG TRANSFER LIVE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce