Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Okore: Fantastisk at være tilbage

27.11.2014 Kl. 22:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Danske Jores Okore spillede for første gang i mere end et år Premier League-fodbold, da Aston Villa mødte Southampton denne weekend

Okore, der har været ude med en knæskade siden september sidste år, er derfor naturligt lykkelig for at være tilbage. Roserne var tilmed store efter weekendens kamp til den tidligere FC Nordsjælland-spiller, således var både fans, manager Paul Lambert og forsvarsmakker Ciaran Clark ude at rose danskeren.

Selv siger Okore således om 'fantastisk' comeback:

– Det er lang tid siden, jeg har spillet, så at være tilbage er helt fantastisk. Det har været en lang vej med både skaden – og genoptræningen. Vi har en god stab her og en dygtig læge, der sikrer, vi har de bedste forudsætninger for at komme tilbage hurtigst muligt, udtaler Okore til Aston Villas hjemmeside og uddyber:

– Selvfølgelig går man ud og nyder det endnu mere, når man har været ude i så lang tid – det er rigtig rart at være tilbage. Det vigtigste for mig nu er, at jeg nyder det, og at jeg er tilbage på banen. Jeg er sulten efter at spille flere kampe nu, siger Okore.

Aston Villa spillede 1-1 med Southampton. Nathaniel Clyne udlignede for gæsterne, efter at Okore og co. ellers kom foran på et mål af Gabby Agbonlahor.

Annonce