Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelsk storklub vil købe Victor Froholdt

Af Alexander Walther Petersen
06.06.2025 Kl. 07:15

Skal F.C. København-juvelen Victor Froholdt til Premier League?

Det kan det meget vel ende med ifølge Florian Plettenberg fra tyske Sky Sport.

Det er langt fra første gang, at den 19-årige midtbanespiller er blevet rygtet til en større liga, men nu har én af de helt store klubber meldt sig ind i jagten om danskerens underskrift.

Tidligere på måneden var der behørig interesse og solide rygter om et skifte til Bundesligaen for det store FCK-talent, men Victor Froholdt kan ende med at tage det helt store spring til verdens bedste liga, nemlig Premier League.

Den fleksible midtbaneprofil, der har fået sit helt store gennembrud i denne sæson, har allerede snuppet en plads på det danske A-landshold, hvor landstræneren Brian Riemer ser et stort lys i ham.

Nu kan den blonde dansker have spillet sin sidste kamp for de nybagte danske mestre ifølge veloplyste Florian Plettenberg.

Victor Froholdt er nemlig på blokken hos Spurs, der skal spille Champions League efter sommerferien, da de vandt Europa League-finalen i Bilbao over Manchester United.

Ellers har sæsonen været helt til rotterne for London-klubben, der altså nu kigger mod Superliga-mestrene fra FCK i det igangværende transfervindue.

Ange Postecoglou og The Lilywhites er dog ingenlunde de eneste klubber, der spejder efter midtbanemotoren.

Der er ligeledes interesserede klubber fra Bundesligaen, hvor Eintracht Frankurt og Leverkusen er blandt bejlerne.

Der er fuld gang i transfermøllen i Premier League – herunder kan du få hele overblikket:
Transfervinduet er åbnet – FØLG TRANSFER LIVE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce