BREAKING: Liverpool-stjerne bekræfter forhandlinger med andre klubber
Liverpool-stjernen Luis Diaz har torsdag reageret på de mange rygter, der sender ham til FC Barcelona.
Og det er sket med noget af en opsigtsvækkende udmelding.
– Jeg er meget glad for at være her i Liverpool. Det har jeg altid sagt.
– Vi forhandler med andre klubber. Det er normalt i løbet af et transfervindue.
– Hvis Liverpool laver et godt tilbud til mig, eller hvis jeg skal være her i de næste to år, så vil jeg være glad uanset hvad. Det er op til dem nu, lyder det fra Diaz på et pressemøde i forbindelse med en landsholdslejr i Colombia ifølge den colombianske journalist Pipe Sierra.
Liverpool har angiveligt afvist tilbuddet fra FC Barcelona på colombianeren, hvis kontrakt på Anfield udløber om to år.
Derudover forlyder det, at Cristiano Ronaldos arbejdsgiver, Al-Nassr, også går med planer om at hente den 28-årige offensivstjerne.
Klubben fra Saudi-Arabien kan formentlig tilbyde en endnu mere lukrativ aftale, end hvad Liverpool kan formå.
Andetsteds har Christian Eriksen bekræftet en stor nyhed efter vilde rygter.




