Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Massakre i Liverpool: Arne Slot vil skille sig af med 15 spillere

Af Emil Plovgaard
05.06.2025 Kl. 16:47

Arne Slot har rystet Premier League ved at vinde trofæet i sin første sæson med Liverpool – nærmest uden at ændre på Jürgen Klopps hold. 

Men nu er hollænderen klar til at sætte sit helt eget præg på truppen.

Mens rygterne svirrer om en kæmpe dobbeltsigning, der løber op i 1,5 milliarder kroner for stjernespillerne Florian Wirtz og Milos Kerkez, forlyder det, at Slot er på nippet til at iværksætte en regulær “massakre” i truppen.

Ifølge The Express kan hele 15 spillere blive vinket farvel til.

Hvem ryger ud? Her er de 15 navne, der kan være på vej væk

Mediet peger på flere store navne, der kan være på vej væk fra Arne Slot og Anfield:

Angrebet: Der tales om, at Darwin Núnez har fået nok chancer, og Diogo Jota kan også være på vej ud. Selvom Liverpool angiveligt er forbavsede over rygterne om Luis Diaz, der jages af Barcelona, foreslår mediet, at han kan forlade klubben sammen med Federico Chiesa. Også Cody Gakpo kan ryge, hvis det rigtige tilbud kommer.

Midtbanen: Harvey Elliott og Tyler Morton skulle begge ønske faste pladser, og midterklubber er angiveligt interesserede. Wataru Endo kan desuden “springe på chancen” for at skifte, hvis han ender som bænkevarmer.

Forsvaret: Slot vil sandsynligvis godkende permanente salg af Rhys Williams og Calvin Ramsay, der næppe etablerer sig. Der spekuleres også i et muligt tvunget salg af Ibrahima Konaté, da hans kontrakt udløber, og Joe Gomez får angiveligt lov at smutte. Jarell Quansah jagtes af flere klubber.

Venstreback: Endelig forlyder det, at Kostas Tsimikas “måske ikke vil blive”, hvis han ender som tredjevalg efter Kerkez og Andy Robertson.

Selvom det virker usandsynligt, at alle 15 spillere bliver solgt, er det tydeligt, at Slot er klar til at rydde op og skabe sit eget Liverpool. Det bliver en vild transfersommer.

Samtidig har Christian Eriksen bekræftet en stor nyhed efter vilde rygter.

Seneste nyt

Annonce
Annonce