Kryptisk: Zubimendi bryder tavsheden
Den spanske europamester Martin Zubimendi har taget bladet fra munden og udtalt sig om fremtiden på kryptisk vis.
Længe har det lignet, at det blot er et spørgsmål om tid, inden Arsenal kan præsentere købet af midtbanespilleren.
Alligevel har der luret spekulationer om, hvorvidt han kan vælge at tage til Real Madrid, og det er nu kun rygter, der tager til i styrke efter hans seneste udtalelser.
– Selvfølgelig er der muligheder, men det er sandt, at det bliver en anderledes og lang sommer. Jeg ved ikke, hvordan det ender.
– Jeg tror ikke, at det er min prioritet at tænke over det lige nu. Jeg er afsted med det spanske landshold, hvilket er ret krævende.
– Hvis jeg har noget at sige, skal jeg nok gøre det, fortæller Martin Zubimendi på et pressemøde tirsdag aften ifølge London Evening Standard.
Han gjorde det samtidig også klart, at han altid har set meget op til Real Madrids nye cheftræner Xabi Alonso.
– Jeg har altid sagt, at han var mit idol. Jeg var heldig at have ham som træner på reserveholdet. Det efterfølgende år var jeg allerede på førsteholdet.
– Jeg kan ikke lide at tale om hypoteser. Jeg foretrækker at tale om nutiden, siger midtbanespilleren.
Han er på kontrakt i den spanske klub Real Sociedad, hvor han har en frikøbsklausul i sin aftale.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.


















