634 millioner: Liverpool-farvel nærmer sig
Liverpool kan komme til at foretage et rigtig stort salg denne sommer, som kan finansiere en del af de nye spillere.
Indkøb af blandt andre Florian Wirtz og Milos Kerkez kommer til at blive rigtig dyrt for den engelske storklub, som også skal sige farvel til flere spillere.
Her er det tidligere kommet frem, at en trio ser ud til at vinke farvel til klubben i løbet af sommerens transfervindue.
Men det stopper formentlig ikke her, for i offensiven kan der også ske udskiftninger. Luis Diaz rygtes nemlig væk, og han er mange penge værd.
Journalisten Ben Jacobs kan nu fortælle, at den saudiarabiske klub Al-Nassr vil rette kontakt til Liverpool vedrørende Luis Diaz.
Meldingen går på, at Al-Nassr har fået godkendelse til at afgive et bud, der kan ende med at lyde på helt op mod 634 millioner kroner.
Der er dog efter sigende også interesse i colombianeren fra Barcelona, og det er lige nu uvist, hvorvidt han ønsker at tage til Saudi Arabien.
Al-Nassr har ikke travlt med at lukke en handel med Luis Diaz, da klubben ikke skal til VM for klubhold. Ikke desto mindre vil klubben gerne vise ambitioner på transfermarkedet.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
















