Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt: Så meget vil Mbeumo have i løn

Af Morten Jørgensen
03.06.2025 Kl. 20:42

Bryan Mbeumo har tænkt sig at stille store krav i kontraktforhandlingerne med Manchester United, lyder det nu fra The Times

Den engelske avis kan fortælle, at Bryan Mbeumo sigter efter at femdoble den løn, han lige nu får i Brentford. 

Her tjener offensivspilleren lige omtrent 443.000 kroner om ugen. Det vil altså sige, at han ønsker en løn på omkring 2,2 millioner ugentligt i Manchester United. 

Brentford-stjernen er meget opsat på at skifte til Manchester United, og meldingerne er gået på, at kontraktforhandlingerne ventes at blive det mindste problem. 

Hvis han ender med at få en løn på 2,2 millioner kroner om ugen, vil det placere ham ret højt oppe i lønhierarkiet hos De Røde Djævle. 

Samlet set vil det også blive en kæmpe handel for Manchester United, for Brentford har tænkt sig at kræve mindst 530 millioner kroner for den 25-årige spiller. 

I løbet af den seneste sæson scorede han 20 mål i Premier League, og det har fået en række klubber til at vise interesse. 

Mbeumo har dog selv vist størst interesse i at skifte til Manchester United, og tiden vil vise, om det bliver et match.  

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce