Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fabregas indrømmer: Blev tosset på Ramos

27.11.2014 Kl. 02:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Også Chelseas Diego Costa var i rampelyset under den seneste samling med landsholdet. Costa blev ikke udtaget, efter et rygtet skænderi imellem José Mourinho og den spanske landstræner, Vicente Del Bosque. Begge Chelsea-stjerner tilbragte derfor landsholdspausen hjemme på Cobham, et træk, der ikke behagede kollegaen Sergio Ramos.

Ramos pegede fingre af især Fabregas i medierne og sagde, at klubfodbolden åbenbart var vigtigere for ham. Dette selvom Fabregas meddelte, at der var optræk til en alvorlig skade for ham og at han var ude af stand til at spille kampe på det tidspunkt.

Nu afslører Fabregas, at han blev stiktosset på landsmanden Ramos efter udtalelserne:

– Ja, jeg følte da, at jeg var offeret og jeg har også fortalt Sergio, hvad jeg synes om det. Det gør en stiktosset når der stilles spørgsmål ved ens engagement til holdet, selvfølgelig gør det én tosset, siger Fabregas til Daily Star og uddyber:

– Jeg har altså spillet 94 kampe for Spanien og er mødt op på holdet i ni år – altid med et stort smil over hele hovedet, fastslår Fabregas og fortsætter:

– Jeg sagde til Ramos, han kunne ringe til mig og sige det i ansigtet på mig. Jeg forklarede ham, at vi har spillet sammen i så mange år og at der ikke er grund til at snakke igennem medierne.

– Da vi talte i telefonen, blev tingene okay igen, siger Fabregas slutteligt.

Cesc har efter den frygtede skade, i dén grad fundet storformen frem. Denne sæson har budt på 12 Premier League-kampe og et enkelt mål for midtbanespilleren.

 Fabregas har de seneste dage sagt, at han udover at være i sit livs form, også nyder fodbolden og livet hos Chelsea.

Annonce