FA anklager West Ham og Everton - Reid involveret
Anklagerne kommer efter en episode sidst i første halvleg, da en tackling fra Everton-midtbanen James McCarthy på West Hams Morgan Amalfitano, fremprovokerede aggressioner hos flere af gæsternes spillere.
Den klart mest fremtrædende var den tidligere FC Midtjylland-spiller med de danske rødder, Winston Reid, som sammen med synderen bagved tacklingen, James McCarthy, fik vist et gult kort af kampens dommer Mark Clattenburg.
FA skriver således i et statement sent onsdag:
– Det er påvist, at ved omkring det 40' minut af kampen, kunne ingen af klubberne sikre, at deres spillere agerede på en forsvarlig måde.
– Klubberne har indtil kl 18.00 d. 1 december 2014 til at reagere på anklagerne, skriver FA.
Everton vandt kampen med 2-1 på mål af Leon Osman og Romelu Lukaku.