Gullit: Chelsea skal være skuffede
The Blues tabte derfor to point i toppen af Premier League, fordi Gus Poyet havde sat sit hold helt perfekt op til kampen mod José Mourinhos mandskab.
Gullit mener, at Chelsea var forudsigelige og spillede præcis, som Sunderland ville have dem til at spille. Hollænderen, der sluttede sin professionelle karriere på Stamford Bridge, siger også, at de flotte resultater hidtil i Premier League, kan han have betydet, at spillerne var blevet for tilfredse.
– De skal være skuffede over deres egne præstationer, specielt taktisk. Det var nemt for Sunderland. Selvfølgelig skulle de gøre en indsats og være disciplinerede, men man kan ikke sige til Sunderland: ”I skal spille angrebsfodbold”, for de er ikke lige så gode som Chelsea, lyder det fra den hollandske legende.
– Chelsea spillede langsomt, uden bredde overhovedet, og de havde kun seks skud indenfor målrammen. De kan have været lidt trætte, fordi det var deres tredje kamp på en uge.
The Blues er syv point foran Southampton, der senere i dag byder Manchester City op til dans, på andenpladsen.