Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank handler i Liverpool

Af Morten Jørgensen
01.06.2025 Kl. 18:35

Brentford med Thomas Frank i spidsen har fået en aftale på plads med Liverpool om sommerens første indkøb. 

Gennem hele dagen er der kommet meldinger om, at de to klubber var i fremskredne forhandlinger, og nu er de så nået til enighed. 

Det er transferjournalisten Fabrizio Romano, der kan fortælle, at alt er faldet på plads mellem Brentford og Liverpool. 

Parterne er blevet enige om en pris på 159 millioner kroner, hvor diverse bonusser er inkluderet, for den irske målmand Caoimhin Kelleher. 

Det betyder samtidig også, at Brentford vil sælge den hollandske landsholdsmålmand Mark Flekken til den tyske topklub Bayer Leverkusen for omtrent 75 millioner kroner. 

Caoimhin Kelleher får dermed også chancen for at være førstemålmand for første gang i sin karriere efter kun at have været reserve i Liverpool. 

Hos den engelske storklub har han leveret varen, når han har fået chancen de gange, hvor Alisson har været skadet eller er blevet sparet. 

Til næste sæson ville han dog ryge længere ned i køen til spilletid i Liverpool, der har sikret sig Giorgi Mamardashvili. Derfor skifter han nu klub. 

Hos Brentford skal han nu være sidste skanse for Thomas Frank, der dog rygtes væk fra klubben. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce