Lambert taler ud: Jeg begik en fejl
Umiddelbart var det ellers temmelig rosenrødt, da 32-årige Rickie Lambert vendte 'hjem' til Liverpool. Med Liverbird tattoveret og de rette intentioner, så gik det dog ikke helt som håbet for Southampton-koryfæet, der ikke har set meget succes på Anfield.
Et Premier League-mål er de blevet til, det kom imod Crystal Palace i weekenden. Måske er Lambert dog på vej i den rigtige retning, i hvert fald har han indset, at han indtil for nylig har begået én stor fejl efter drømmeskiftet.
– Efter mit skifte lod jeg nok mig selv tænkte, at uanset hvad, så ville jeg ikke starte inde i hver kamp – det skulle jeg ikke have gjort, siger Lambert til The Guardian og uddyber:
– Da jeg kom hertil, skulle jeg have tænkt, at uanset hvilke verdensklasseangribere der er her, så skal jeg være førsteangriber. Det har jeg gjort i hele min karriere hidtil. Måske havde jeg ikke den rette indstilling, da jeg ankom hertil.
– Jeg lod mig selv tænke, at jeg skulle være back-up. Efter nogle kampe indså jeg, at jeg ikke er vant til den tankegang. Jeg er vant til at spille fast, så det var meget hårdt, fortæller Lambert.
Lambert har igen chancen for at score for Liverpool, når de i aften møder bulgarske Ludogorets i Champions Leagues gruppespil.
