Thomas Frank i problemer: Nu slutter Brentford-eventyret
Brentford med danske Thomas Frank på sidelinjen har igen leveret en godkendt sæson.
Her har flere af de danske profiler på London-mandskabet trådt i karakter, hvilket i særdeleshed gælder for kreatøren Mikkel Damsgaard og midtbaneoprydderen Christian Nørgaard.
Derudover har Thomas Frank haft stor glæde af to offensive stjerner i form af Yoane Wissa og Bryan Mbeumo, der er på vippen til at blive solgt denne sommer.
Det stopper dog ingenlunde her.
Ifølge den pålidelige transferjournalist i form af Fabrizio Romano, så er endnu en vigtig brik for Brentford-bossen Thomas Frank på vej videre.
Det drejer sig om 31-årige Mark Flekken, der har været en sikker skanse i buret hos The Bees.
Der har længe floreret rygter om et sommerskifte for hollænderen, der har været på Gtech Community Stadium siden 2023, hvor landsholdskeeperen blev hentet i tyske Freiburg.
Nu forlyder det, at Flekken igen skal tilbage til Bundesligaen.
– Bayer Leverkusen har indgået en aftale om at hente Mark Flekken som ny målmand, og det er nu på vej til at blive forhandlet færdigt med Brentford.
– Det var altid planen at hente en ny målmand, og nu er det hele gjort for en transfersum på €10 millioner (75 millioner kroner, red.). Lægetjekket er på vej, skriver den italienske transferjournalist således.
Samtidigt er det kommet frem, at endnu en stjerne er tæt på Brentford-exit.



