Rodgers: Johnson viste hjerte
Manager Brendan Rodgers var da også en glad mand efter kampen. Efter en første halvleg, der mindede enormt meget om de foregående kampes skuffende præstationer, så var der anderledes fart over feltet hos de røde i anden halvleg.
Glen Johnson kastede sig heroisk ind i bolden med godt fem minutter igen og skaffede Liverpool og manager Rodgers, et resultat, der kan vise sig vitalt.
– Jeg synes spillerne var fantastiske. Organisationen var meget stærk og det de skulle afvise, afviste de flot. Vi skabte chancer i kampen og som den skred frem, kunne man næsten se målet komme. Jeg synes det var fuldt fortjent og at holde buret rent imod et godt hold var meget tilfredsstillende, siger Rodgers til BBC Sport og fortsætter:
– Glen Johnson viste stort mod og hjerte ved at stikke hovedet derind ved målet. Han har fået et par sting, men han fik målet og en meget vigtig sejr for os. Vi ansporer vores backer til at gå med frem, det gjorde Johnson og han tog sin belønning.
– Stoke har nogle gode spillere og man har brug for lidt held i en kamp som denne, men som jeg sagde, vi fortjente klart sejren, fastslår nordirske Brendan Rodgers.
Med dagens resultat er Liverpool a point med Tottenham og Everton på en 11. plads. The Reds har dog en kamp mere end rivalerne.