Kollaps i kulissen? Liverpool får nej til kæmpebud
Liverpool har sendt endnu et kæmpebud afsted på Florian Wirtz, men Bayer Leverkusen har ifølge flere medier ikke accepteret det – endnu.
Efter Premier League-triumfen i Arne Slots debutsæson, har Liverpool ikke spildt tiden på transfermarkedet.
Jeremie Frimpong er allerede ankommet fra Leverkusen, og venstrebacken Milos Kerkez fra Bournemouth står også klar i kulissen.
Nu gælder det Leverkusens helt store juvel, Florian Wirtz, som Liverpool angiveligt har budt omkring på den gode side af en milliard kroner for – inklusiv bonusser. Men ifølge The Times er buddet blevet afvist, selvom forhandlingerne fortsætter.
Journalist Paul Joyce understreger, at det afviste bud ikke betyder, at handlen er faldet til jorden – parterne forventes at finde hinanden i løbet af de kommende dage.
Andre medier, herunder The Telegraph, melder dog, at Leverkusen er tilfreds med det samlede beløb.
Det er nu detaljerne i betalingsstrukturen og bonusserne, der skal falde på plads. Tillagte bonusser som Champions League-kvalifikation og trofæsejre kan blive nøglen til en aftale.
Ifølge Daily Mail er der optimisme omkring et kompromis, og det ventes, at parterne mødes på midten snarest.
Liverpools offensive oprustning er altså langt fra færdig – og Wirtz kan blive kronen på værket i Arne Slots sæson nummer to på Anfield.
Derudover forlyder det, at stjerne nægter at forlænge med Liverpool.






